OM OS

Vil du spille med?

Eller lave noget andet?

Du behøver slet ikke stå på scenen for at  have det sjovt i SAG!


Når vi spiller forestillinger foregår en stor del af arbejdet bag scenen. Eller i køkkenet, eller med at servere for publikum. Når skuespillerne øver får de hjælp af kostumefolkene, regifolkene, frisør og makeupfolkene. Og når vi øver på scenen sørger lys & lydfolkene for, at det både kan ses og høres.

Du kan selv vælge, fra forestilling til forestilling, om du vil spille med, om du vil servere, stå i bar, lave mad, sy kostumer, spille klaver eller måske "bare" skaffe en papegøje til Folk og røvere i Kardemommeby.

Imellem vores forestillinger holder vi kurser i alt indenfor teater. Vi har sangkurser, makeupkurser, tekstkurser og meget mere. Til vores 2001 forestilling, De 3 Musketerer, havde vi sågar et stunt & fægtekursus.

Sagt på en anden måde: Vi hygger os i alle kroge af SAG og du er velkommen til at være med. Du kan få informationer om foreningen ved at  kontakte et bestyrelsens medlem eller anvende kontakt formularen.

Servering af dessert i forbindelse med forestilling

Lys- og lydfolk afvikler forestillingen Atter fest og farver

Lys- og lydfolk under afviklingen af forestillingen "Atter fest og farver"

SAG er en teaterforening, der forsøger at kombinere et sjovt, socialt fællesskab med ambitiøse forestillinger, der giver publikum gode teateroplevelser. Det er ofte lykkedes, når vi selv skal sige det.

Har du lyst til at være med?

SAG har brug for alle, der har lyst til at lave teater. Så hvis du har lyst til:

 

  • at stå på scenen som skuespiller
  • at kreere og sy kostumer
  • at lave kulisser
  • at skrive revytekster
  • at stå for lys/lyd ved et moderne lys/lyd-anlæg
  • at være med på restaurationsholdet, enten i køkkenet eller som tjener
  • at varetage en syvende eller ottende funktion

 

så er der gode chancer for, at SAG er noget for dig.


Nyttige oplysninger: Faste øveaftener på en forestilling er mandag kl. 19-22 i Borgerhuset i Søndersø. I et øveforløb, der strækker sig over to-tre måneder, må desuden påregnes to øve-weekender.

Det er ikke altid enkelt at finde den rette vej i en kreativ proces. Foto fra SAG tur til Endelave